Planlægning og Samarbejde

Legepladsen planlægges

18

Inden vi begynder at bygge, skal der tages stilling til en række forhold:

– Hvem skal bruge legepladsen?
– Hvordan er terrænet?
– Hvad kan realiseres?

Samtidig skal legepladsens elementer opstå i samspil med naturmaterialerne, den enkelte stammes særlige egenskaber og stedets muligheder.

Der er stor forskel på en legeplads til blandede børn i alle aldre i en boligforening og f.eks. børn fra 10-14 år i en special institution.

Legepladsen skal have en tilpas blanding af udfordringer til netop de børn, som skal bruge den. Måske skal legepladsen tilpasses de legeredskaber, I allerede har?

Efter et møde med jer – typisk der, hvor legepladsen skal være, efter en grundig snak om jeres idéer, hvad det er, I gerne vil have, og hvad vi kan foreslå, projekterer vi legepladsen.

Sammen med en legepladsinspektør, gennemgår vi mulighederne, inden vi kommer med vores endelige forslag til jer.

Forslaget indeholder en plan over legepladsen, en beskrivelse af dens indhold, økonomi og et realistisk bud på en tidshorisont.

%d bloggers like this: